Kasper nu med ny nyre
Kaspers nyrefunktion opførte fuldstændigt for syv år siden. For ham betød det en hverdag med mange infektioner, alvorlige bivirkninger og hospitalsindlæggelser. Han brugte 90 timer om ugen i peritonal dialyse og var on og off på den danske transplantationsliste.
For ham blev redningen det nordiske STEP-program og Niels Due Jensens Fond til støtte af transplantation af nyrepatienter, om muligheder for støtte til nyretransplantation i USA.
Forhistorien
Kasper, en ung mand med kæreste og 2 små børn, men med en nyrefunktion som ophørte helt for næsten 7 år siden. I denne lange periode har hverdagen været præget af mange infektioner, alvorlige bivirkninger og mange hospitalsindlæggelser. På et tidspunkt måtte Kasper helt opgive hæmodialyse og var derefter i peritonal dialyse op mod 90 timer om ugen. Kasper kom ind i det nordiske STEP-program i 2019. Desuden var han on og off på den danske transplantationsliste i alle årene. Alligevel var mulighederne for at finde en matchende nyre forsvindende små pga. niveauet af antistoffer.
Niels Due Jensens fond til støtte af transplantation af nyrepatienter kommer ind
Omkring årsskiftet 2020 – 2021 annoncerede Niels Due Jensens Fond til støtte af transplantation af nyrepatienter, om muligheder for støtte til nyretransplantation i USA for vanskeligt stillede nyrepatienter. Kasper søgte – og fik bevilliget støtte.
I september 2021 besøgte Kasper Toledo University Medical Center i Ohio, USA, hvor dr. Michael Rees sørgede for nødvendige udredninger mhp. godkendelse til nyretransplantation i USA. Kaspers mor, der tidligere var godkendt som nyredonor i Danmark, var med i Toledo. Hun skulle gennem en supplerende udredning mhp. godkendelse som nyredonor i nyrebytteprogrammet i USA.
Undersøgelserne i Toledo bekræftede, at det var særdeles vanskeligt at finde et match til Kasper gennem nyrebytteprogrammet i USA. På den baggrund tilbød dr. Rees, at Kasper også kunne få adgang til det amerikanske program for transplantation baseret, på nyrer fra nyligt afdøde donorer, “Nekronyre programmet”. Aftalen var fortsat, at Kaspers mor skulle donere en nyre, uanset om et evt. kommende match ville finde sted inden for nyrebytteprogrammet eller ud fra Nekroprogrammet.
Transplantation
En sen lørdag aften i januar 2022 kom opringningen: dr. Rees havde fundet et godt match til Kasper gennem det amerikanske ”Nekronyre program”. Lynhurtigt fik Niels Due Jensens fond til støtte af transplantation af nyrepatienter, booket flybillet, og allerede søndag morgen var Kasper ombord på et fly fra København via Washington til Detroit, og derfra med bil til Toledo. Efter kun 2 dage
Efter næsten 8 års ventetid i Danmark, men kun 4 måneders ventetid i USA, var Kasper meget spændt. Den 11. januar 2022 blev Kasper indlagt med henblik på transplantation. Han vågnede ud på eftermiddagen efter en vellykket operation, hvor den transplanterede nyre allerede var i gang og fungerede rigtig fint.
Efter operationen
Efter kun 6 uger i Toledo, hvor Niels Due Jensens fond til støtte af transplantation af nyrepatienter sørgede for at Kasper far ligeledes blev fløjet til Toledo – for at støtte og bistå Kasper, hvor alt forløb godt og nyretallene blev bedre og bedre, var Kasper klar til at flyve hjem til familien og et nyt liv.
Kasper har siden gået til regelmæssig kontrol på Rigshospitalet i København. Den nye nyre er velfungerende, alle nyretallene er stabile, og Kasper har det godt.
I dag
I dag har hele familien med to piger på hhv. 5 og 11, Kaspers kæreste og Kasper selv, fået en dejlig normal og travl hverdag tilbage. Senest er Kasper startet på arbejdsmarkedet igen, efter mange år væk. Forløbet har på alle måder været livsforandrende. Støtten fra Niels Due Jensens fond til støtte af transplantation af nyrepatienter, har været fantastisk og også kritisk. Noget man altid vil huske.